Er du Mikrospejder er du med i et team af jævnaldrende børn, der rystes sammen ved at samarbejde om at løse forskellige opgaver, der er tilpasset aldersgruppen. Børnene skal lære at håndtere forskellige situationer, så de bliver godt klædt på og bliver trygge ved friluftslivet og dets udfordringer. Der er plads til sange og sjove lege under møderne, for der er masser af krudt i de årgange.
Spejderne arbejder ofte med spejdermærker, som bygger på aktiviteter, der tilpasset aldersgruppen. I løbet af nogle møder kommer børnene igennem forskellige aktiviteter og læring. Et mærke afsluttes med med en lille ceremoni og en opfordring til at få mærket syet på uniformen. Aktiviteterne kan være at tænde bål og tilberede små retter over gløderne. Lære at kende naturen og finde rundt ved hjælp af kort og kompas. Vi øver knob og knuder for at kunne hejse flaget og bygge små tårne. Førstehjælp er også godt at lære. Vi er mest udendørs, så husk altid varm tøj.
Er der nogen i familien, der kunne tænke sig at hjælpe til på møder/ture, så tag fat i en af os. Vi kan altid bruge en ekstra hånd, vi er alle frivillige ledere/hjælpere. Oven i får I en masse sjove oplevelser sammen med jeres børn.
Vil du prøve at være spejder, så kontakt os. Du kan være med nogle gange, før du skal skal tage stilling til indmelding i gruppen.
Vi er en del af Det Danske Spejderkorps.
VÆR BEREDT!