Juniorspejdere er meget aktive...
De mødes i spejderhytten og træner i de grundlæggende spejderfærdigheder og lærer bl.a. at håndtere en økse, rejse et telt alene, orienteringsløb og de laver mad over bål. Juniorne tager også på mange turer og lærer om naturen og at klare sig selv.
Som junior får man mere ansvar. Patruljen er vigtig for juniorspejdere. I patruljen løser de deres opgaver i fællesskab, med hjælp og instruktion fra erfarne spejdere og ledere. En væsentlig del af at være spejder er, at vi arbejder efter princippet, at børn leder børn og unge leder unge, derfor tager juniorspejderne også del i at planlægge og afvikle aktiviteter for hinanden og andre gruppens andre grene på møder og ture. På den måde vokser fællesskabet og ansvaret i patruljen og i gruppen.
Hvis du gerne vil prøve at være juniorspejder så kan du komme forbi spejderhuset eller kontakte en leder, da vi kan være ude af huset på aktivitet.